- Jeg står gerne på mål for, at det var en fejl.
Det siger Lars Rasmussen, kategorichef for køle- og frostvarer i Coop, i et interview med RetailNews.
Erkendelsen kommer, efter at Coop Danmark har valgt at bakke på sin store emballagesatsning, der skulle spare koncernen for 15 ton plast om året.
I efteråret 2025 fjernede koncernen alle plastlåg fra sine creme fraiche-produkter under private label-vareserien 'Coop' som en del af koncernens større emballagestrategi, der skal reducere mængden af unødig plast og emballage.